Gode vaner i køkkenet

• Både før og mens du laver mad.
• Efter toiletbesøg og når du har hostet, nyst eller pillet næse.
• Når du har rørt ved æg, råt kød, fisk og grønsager med jord på.
• Lav ikke mad til andre, når du selv er syg med Roskildesyge (opkast eller diarré).

• Hold råt kød adskilt fra mad som salat og brød, der er klar til at spise.
• Skift eller vask skærebræt og kniv straks efter, at det er brugt til råt kød.
• Læg kødbakker på en tallerken i køleskabet, så der ikke drypper kødsaft ned på grøntsagerne.

• Gennemvarm hakket kød, kød i tern og strimler, fjerkræ og retter med æg (til mindst 75 grader).

• Varm mad skal kun lige dampe af, før du sætter den i køleskabet.
• 1 bakterie kan blive til 1 million bakterier på 6 timer, hvis maden ikke kommer i køleskabet.
• Tjek at køleskabstemperaturen højst er 5 grader.

• Tjek holdbarhedsdato på indpakning.
• Smid muggen og sur mad ud.
• Åbnet emballage giver maden kortere holdbarhed.

• Brug køkkenrulle, når du tørrer kødsaft op.

Flere og flere bliver syge af især importerede grøntsager. Virus og bakterier kan overføres fra frugt og grønt, når der fx er brugt beskidt vand til at dyrke eller skylle grøntsagerne med. Bakterier og virus kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos de mennesker, der høster. Derfor:

• Skyl frugt, salat, spirer, krydderurter og gnavegrønt, inden du spiser det råt.
• Giv babymajs og sukkerærter et kort opkog, før du spiser dem som snack.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside om fødevarehygiejne og på 'Alt om kost'
Om Køkkenhygiejne:
Pjecen ’Hygiejne og madlavning’.
Pjecen 'Fakta om fødevarehygiejne - tilberedning' læs bl.a. s. 28 om sygdomsforløb.
Læs mere om at blive syg af virus og bakterier.